Verdens bedste gløgg på Boathouse Cph på Christianshavn

Inga, Ida og jeg havde tidligere en gang været på Boathouse og spise (til Dining Week) og lige den dag var det ikke lige i skabet, så vi havde afskrevet det lidt igen, men da dagen i dag var kold og efter en længere gåtur, så valgte vi at give stedet en ekstra chance og manner hvor er jeg glad for vi gjorde det.

Først og fremmest var deres gløgg helt unik. Jeg har prøvet dusinvis af gløgg, men den her var helt og aldeles anderledes. Den smagte guddommeligt. Intet mindre. Vi prøvede at franarre dem opskriften, men det lykkedes ikke. Hvis du kun skal have EN gløgg i år, så SKAL det være på Boathouse.

Udover gløgg, så købte vi lidt snacks, nødder, pomfritter, en rulle sushi og forårsruller og kinesiske pandekager. Beklager smagsforvirringen, men vi nød vores beskedne tabernakkel og der var pakket så meget umami ind i hver bid, at stedet har indskrevet sig som et af mine yndlingssteder. Og så har det i øvrigt en virkelig fin decor. 

Boathouse ligger lidt afsides ved vandet og jeg håber, at der er mange der vælger at besøge dem og støtte dem ikke mindst i disse tider, hvor restaurationsbranchen er under pres.

Jeg sagde direkte til en fra personalet, at det hele var virkelig godt, men at vi havde været skuffet på Dining Week og hun erkendte, at det var der flere der havde sagt. Det var godt vi fandt vej tilbage til Boathouse. Hold da op de laver god mad selvom det var simple retter vi havde valgt. 

Vi glæder os allerede til næste gang og den gløgg tåler en reprise.


Kommentarer