Lørdag var en smuk dag og endnu en dag hvor vi tog en smuk cykeltur over Amager Fælled til Kalvebod Fælled fra Islands Brygge, hvor vi bor. Og endnu en dag, hvor tankerne har centreret sig omkring de kommende byggeplaner på Amager Fælled.
Hvor er det sørgeligt at vi som samfund og menneskehed ikke er kommet længere i 2020. Dyrearter, bæredygtighed, miljø, fremtidens by, fremtiden for vores børn og det her er det bedste vi kan gøre.
Især to ting ligger mig meget på sinde.
1. De Radikale og SF har med blandt andet Sisse Marie Berendt Welling (Sundheds- og Omsorgsborgmester og politisk leder for SF i København) vist sig fra sin mest betonsorte side, da de efter valget skyndte sig at konstituere sig med Frank Jensen uden at stille krav om at fælleden skal bevares. Og senere, da de gik med i Frank Jensens revolverforlig og gik med til at bygge på fælleden.
Sisses undskyldning for at hun foretrækker beton fremfor natur er, at det var det bedste forlig de kunne få. Hun skyder også på Enhedslisten for at turde stå udenfor og sige nej til beton. Og Sisse Welling snakker om hvordan hendes politiske vælling og kandestøberi skulle have dimensioneret det nye byggeris størrelse, så det blev mindre.
Men blev det det? Amager Fælleds Venner og flere andre gør opmærksom på at det faktisk er større alt i alt og så er der Stejlepladsen og andre naturområder som også er ofret på SF's kandestøberiske politiske bord.
2. Sandheden omkring hele byggesagen er, hvis SF og de Radikale ikke havde gået med i forliget med Frank Jensen, så havde Frank Jensen skulle lave et rent borgerligt forlig. Og det havde været betonsort og det havde han slet ikke interesse i. SF og de Radikale er dårlige pokerspillere og turde ikke kalde Frank Jensens bluff. Og han bluffede stort og de faldt direkte på bagdelen fordi de åh-så-gerne ville være med i et forlig.
Og selv hvis Frank Jensen havde lavet et forlig alene med de borgerlige, så havde SF og de Radikale kunnet gå til valg næste år på en grønnere profil og udfordret Socialdemokratiet på magten. Sammen med Enhedslisten havde de måske endda kunnet opnå et flertal. Men det finder vi aldrig ud af. Fordi Sisse og SF foretrækker et knæfald for naturen og Socialdemokratiet.
Er der slet ikke nogen grænser for hvor langt SF og Sisse Welling vil gå for at ødelægge naturen?
Det mest "morsomme" er hvordan både de Radikale og SF med Sisse bruger de samme talking points om at få indflydelse, være med ved bordet, om hvordan Enhedslisten bare står og råber udenfor. Men hvad er det for en indflydelse? At kalde det et bæredygtigt byggeri fordi det måske, måske-ikke får en træfacade? At snakke om millimeterforskelle i en dimensionering, når byggeriet vil ødelægge sammenhængskraften i området. Om det er 80% eller 100% - det bedste for Amager Fælled ville være partier der turde stå udenfor og kæmpe sagen på BORGERNES side.
Da Inga, Ida og jeg (Lars) cyklede forbi Lærkesletten lørdag, hvor SF og Sisse Welling gerne vil bygge naturen væk, lige præcist der over den plads var der en havørn på jagt. Den lå og svævede over Lærkesletten aka SFs byggegrund; hvad vi andre kalder natur og bevaringsværdigt. Jeg har ikke taget et billede med min mobil (den var for langt væk og højt oppe), men andre har taget billeder fra præcist det tidspunkt og lagt op i Facebook-gruppen, Amager Fælleds Venner lørdag. Hvor er det dog vildt at man vil erstatte den slags med boliger til 5000 mennesker, parkeringspladser, beton og larm og en kæmpe dobbeltsporet, oplyst cykelsti hele vejen over Strandengen der vil slagte naturen der også.
Der var en gang, hvor jeg havde en enorm respekt for SF og de har vist også fået en stemme en enkelt gang. Men det er helt sikkert slut for evigt. Hvis man kan have en betonsort politiker som Sisse Welling i spidsen for partiet i København og handle og agere sådan, så har partiet ingen værdi mere. Netop DET er det jeg tænkte på, da jeg cyklede lørdag; at SF ikke længere er grønt parti, men i stedet har sluttet sig til Socialdemokratiet og deres stil, hvor man smykker sig med smukke ord om miljø, men absolut intet gør.
Sisse har også blokeret en række brugere på hendes Facebook-side. Jeg var en af dem. Hvad havde vi gjort? Vi formastede os til at sige at vi synes hendes opslag om grøn park på Vesterbrogade foran Tivoli klinger hult, når SF ofrer Amager Fælled for et betonsort forlig med Socialdemokratiet. Og for det blokerede hun en række brugere, som alle skrev pænt og sobert.
At tænke sig at et parti som SF ikke tåler en demokratisk debat.
Selv Frank Jensen, som jeg har kritiseret på Facebook igen og igen og igen og igen i meget stærkere vendinger har aldrig været så tyndhudet som Sisse Marie Berendt Welling, Sundheds- og Omsorgsborgmester og politisk leder for SF i København. Selv Frank Jensen har mig bekendt aldrig blokeret kritikere.
I min verden burde netop SF have en åben og ærlig debat også på deres Facebook-sider. Husk at en juridisk ret til at slette opslag og blokere folks taleret er ikke det samme som, at det er det rigtige at gøre. Hendes Facebook-side er jo hendes politiske ansigt udadtil og så må man også tåle knubs og modvind. Ellers står man ikke ved sine meningers mod.
Frank Jensen havde åbenbart mere politisk mod end Sisse Welling!? Der er godt nok sket meget (dårligt) med venstrefløjen i de senere år.
Midt i al det uskønne politiske kandestøberi, som SF og Sisse Welling foretager sig, så må man nyde naturen mens vi har den. Vi kan i hvert fald ikke regne med SF og de Radikale når det kommer til at have en grøn profil og bevare naturen. Og man spørger sig selv om hvad partiet overhovedet har af eksistensberettigelse, når de ikke vil noget andet end det Socialdemokratiet vil. Hvis man ikke trækker en linje i sandet her, hvor gør man så? Hvornår er der noget der er vigtigt nok til, at man gør det til et kardinalpunkt for at være med i et politisk forlig eller for at kunne pege på en overborgmester?
Tænk hvis vi levede i en tid, hvor et parti som SF havde sagt, at de kun ville pege på en overborgmester, som ville bevare hele Amager Fælled... tænk! Desværre er der ikke den slags politisk mod i Danmark.
Kommentarer
Send en kommentar