Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg elsker Larry King. Og her kun et par dage efter jeg mindedes ham i et andet blogindlæg, så er han gået bort. Han sov ind efter komplikationer fra Covid-19. Forbandede sygdom.
Jeg plejede i ny og næ at holde mig vågen og se Larry King Live midt om natten. Og når jeg i dag kigger på listerne over de største interviews, så har jeg faktisk set en overraskende stor del af dem. Det gav en følelse af at man var forbundet til det der sker lige nu i verden. Og hans interviewstil gav et helt nyt syn på berømtheder og store begivenheder. Lige pludselig kunne politiske modstandere eller involverede i drabssager og berømte skuespillere med noget på hjertet tone frem på skærmen og dele ud af hvad de havde i hjertet. Det var nyt for mig. Det fungerede og det var dragende.
Tak for alle minderne. Hvil i fred, Larry. Jeg vil savne dig.
Kommentarer
Send en kommentar