Pause

 

 

Dem der kender mig (Lars) ved at jeg går enormt meget op i amerikansk politik. I år 2000, da Al Gore tabte til George Bush, så var kimen lagt til min store interesse. Jeg læste med og så CNN og fulgte det i døgndrift. Jeg endte med at være så opslugt, at jeg bogstavligt læste dokumenterne fra højesteret om afgørelserne. Det var som om en hel ny verden havde åbenbaret sig for mig.

Nuvel; allerede i 1997 var jeg i USA for første gang og allerede før det var jeg fast natteravns-seer af Larry King Live på CNN. Når tiden tillod det holdt jeg mig vågen og så nattens afsnit. Larry introducerede mig til hvad der nu lige rørte sig i tiden, den uge, den dag, den time og nogle gange handlede det om politik. 

Det er nok svært at pinpointe, hvor interessen og fascinationen opstod, men der er helt sikkert en lige linje fra Larry King Live på CNN, mit ophold i USA 1997-1998 til valget i år 2000 mellem Al Gore og George Bush og så videre derfra over medie-stepperne.

Da jeg var ung var jeg meget optaget af dansk politik. I dag kan jeg dårligt nævne tre ministre. Jo mere min interesse i USA er steget, jo mere har den tilsvarende dalet for dansk politik.

Andedammen er for lille og det mikrokosmos, som vi er rent politisk er udfoldet på en langt større og mere fascinerende måde under Stars and Stripes.

Nu - i dag er Joe Biden indsat som præsident. Det er ingen revolution. USA kommer desværre nok ikke til at få den tiltrængte forandring, som f.eks. en Bernie Sanders ville have stået for. Dertil er modstanden lige nu for stor og Bidens mandat for lille med en et splittet senat og en højesteret, som er skævvredet væk fra flertallet af befolkningen og over mod det radikale højre.

Nej, Biden er præsident nu og det fører nok ikke til et meget mere dækkende sundhedssystem, undervisningssystemet vil stadig være møgdyrt, den sociale ulighed vil blive ved med at være eksplosiv, de rige vil stadig ikke betale deres andel af udgifterne til et velfærdssamfund, infrastrukturen vil nok fortsætte med at smuldre og udfordringerne med klima og fjendtlige lande rundt i verden vil nok ikke forsvinde.

Men Biden giver os alle (og med alle mener jeg normalt-tænkende, ikke-rabiate mennesker) en pause, en tiltrængt lakune midt i alt det sindssyge.

Nu har vi i hvert fald i en rum tid en pause uden en orange mand med finger på atomvåbenknappen i det Hvide Hus.